300 dages returret
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRI FRAGT FRA 500 KR
100.000 DANSKERE BRUGER OS

Filtrer produkter

Udstyr
Pris
kr kr
Han porten
Hun porten
Click & Collect
QI opladning
Oplader effekt
vis flere mindre
Producenter
vis flere mindre
iPad
iPhone
Mac
Filter
iPhone og iPad bil-tilbehør

iPhone og iPad bil-tilbehør

51 varer
Med fremkomsten af iPhones og iPads er der pludselig blevet åbnet op for en masse forskellige muligheder, når du gerne vil underholdes eller måske blot bruge enhederne til et praktisk formål. Disse anvendelsesmuligheder var for årtier siden blot en drøm, og de fleste kan sagtens huske en tid,...
Læs mere
Viser 1 - 51 af 51



Fandt du ikke det produkt som du manglede?


Så send os en email her eller ring og spørg på
tlf: 60 54 62 25.



iPhone og iPad bil-tilbehør

Med fremkomsten af iPhones og iPads er der pludselig blevet åbnet op for en masse forskellige muligheder, når du gerne vil underholdes eller måske blot bruge enhederne til et praktisk formål. Disse anvendelsesmuligheder var for årtier siden blot en drøm, og de fleste kan sagtens huske en tid, hvor hverken smartphones eller computere var hver mands eje. Men med den teknologiske udvikling står vi nu her og kan holde hele verden i vores hånd. 

Det betyder meget i vores dagligdag, og rent praktisk betyder det også, at trivielle ture i bil tværs gennem landet eller ned gennem Europa pludselig kan blive en smule mere underholdende. Lad os prøve at se nærmere på, hvordan du med nogle gadgets til din iPhone og/eller din iPad kan gøre den lange køretur både mere underholdende og mere produktiv.

Lad smart op, mens du kører bil

En smartphone á la en iPhone er en smart telefon. Det ligger i navnet, men vi kan desværre ikke komme udenom det faktum, at disse smartphones kræver en stor mængde strøm. Der er ikke mange af os, som kan gå en hel (eller en halv) dag uden pludselig febrilsk at begynde at lede efter et stik, så vi kan få noget mere strøm på telefonen eller tabletten. Det siger sig selv, at det også kan være et problem, når vi kører bil, men det er der heldigvis råd for.

Før i tiden var det normalt at ryge cigaretter i bilen, og derfor sidder der, som et levn fra fortiden, stadig en cigarettænder i mange biler. Det er der i og for sig ikke noget odiøst i. Snarere er det præcis den anordning, som gør, at vi i dag har mulighed for at finde strøm i bilen til opladning af vores smartphones. Du kan nemlig købe små gadgets, som du kan sætte i den tænding, hvorefter den producerer så meget strøm, at du kan lade dine enheder op.

En HAWEEL dobbelt USB biloplader er et eksempel på sådan en oplader. Du skal blot sætte den i cigarettænderen, og så har du mulighed for at lade to enheder op på én gang. Opladeren passer til alle iPhone modeller og til en del andre telefoner lige så. En af de lækre ting ved opladeren er, at den er i stand til at levere ret megen strøm ad gangen, hvilket betyder, at den også kan lade iPads op. Dog går det ikke helt så hurtigt med de helt nye modeller.

Det er en rigtig god idé at kunne lade smart op, når du kører bil. Opladeren fylder ikke særlig meget, og du har let adgang til den fra bilens førersæde. På den måde kan du nå frem til din destination med din iPhone og din iPad, uden at du som det første skal til at lede efter et strømstik. Bruger du på samme tid dine enheder som GPS, er det endnu vigtigere, at de holder strøm hele vejen, så du kan have adgang til den service på hele turen.

Underhold børnene på bagsædet

Der er sket meget på underholdningsfronten de seneste år. For tyve år siden kunne en tur fra København til et sommerhus på Vestkysten føles som en meget lang tur for de mindste på bagsædet. Og når turen er lang for børnene, er den i sandhed også meget lang for forældrene. Der er en tid og et sted for alt, og vi mener faktisk, at det er en rigtig fin idé at sørge for at kunne give børnene en mulighed for at underholde dem selv lidt, når I som familie er på langfart.

IPaden er en meget lækker opfindelse, hvor du både kan se film, spille spil og på andre måder finde metoder til at underholde dig selv og dine børn. De lidt større børn kan for det meste godt finde ud af at sidde stille med en iPad i skødet, mens det er sværere med de mindre børn, som i øvrigt også har en tendens til at få trykket på knapper, som afbryder afspilningen eller på anden måde skaber problemer. 

Det kan altså være smart at sørge for, at iPaden er ude af hænderne på de små og placeret et sted, hvor de selvfølgelig kan se, hvad der foregår, men på samme tid ikke så let kan komme til at røre ved den. Skulle uheldet være ude, og du skal bremse hårdt op, er det også en fin sikkerhedsforanstaltning, at iPaden er spændt fast, frem for at den 4-årige sidder med den i hænderne.

Derfor har vi forskellige gadgets, som du kan bruge til iPaden i bilen. Hvad siger du eksempelvis til en iPad bilholder til placering på nakkestøtten? Den passer til alle de forskellige modeller af iPads, og den er designet på en sådan måde, at iPaden sidder forsvarligt fast, så du ikke risikerer, at den ryger på gulvet. Det er en super måde at sørge for, at børnene på bagsædet har noget at underholde sig selv med - specielt hvis I skal på langfart.

Skal du ud at rejse?

Vi lever i en verden, som bliver mindre og mindre. Nyheder breakes med lynets hast på Twitter, og der er i sandhed tale om en globaliseret verden. Hvor det før i tiden var meget dyrt for eksempel at flyve til USA, Østen eller Australien, er det i dag muligt for de fleste mennesker at finde penge til det. Men hvad enten du rejser som privatperson på ferie, eller det drejer sig om en forretningsrejse, kommer du ikke udenom det faktum, at der desværre er forskel på de strømstik, som du finder rundt omkring i verden.

Når du er ude at rejse, er det selvfølgelig også vigtigt, at du hele tiden kan have strøm på din iPhone og din iPad, men hvis du ikke medbringer de rette adaptere, kan du pludselig komme til at stå i en situation, hvor du ikke kan få strøm til dine enheder, og det kan godt spolere ferien. Derfor er det jo godt, at vi netop har en stor pakke fuld af forskellige adaptere, som du kan bruge rundt omkring i verden, når du er ude at rejse.

Med en rejseadapter-pakke får du en del forskellige stik. Der er så mange forskellige, at du kan anvende dem så eksotiske steder som England, Hong Kong, Japan, Canada og Filippinerne for blot at nævne nogle få. 

Gadgets der bare gør turen federe

Det kan være dejligt at køre en lang tur i bilen, hvad enten du skal på ferie, eller du bare kører meget bil i forbindelse med dit arbejde. Men det kan også hurtigt blive til en triviel oplevelse, og derfor har vi nogle fede gadgets, som kan hjælpe dig med at få noget mere ud af din køretur. Vi ved nemlig godt, at en tur ned ad den tyske Autobahn lige præcis kan være så kedelig, som det lyder.

De fleste holder meget af at høre radio og lytte til musik, når de kører bil. Og i mange tilfælde er det fint med den normale radio, som både præsenterer nyheder og spiller de seneste hits. Men det kan også være, at du gerne vil lytte til din egen musik og måske på samme tid have mulighed for at lade din smartphone op. Derfor har vi en lækker smart lille gadget på lager, som du måske kunne være interesseret i.

Cara Håndfri Bluetooth til bil har en del forskellige funktioner, men netop i dette tilfælde er vi mest interesseret i, at du med denne gadget får mulighed for at afspille din egen musik. Det kan nemlig godt blive en smule langhåret at lytte til tyske schlager hits time efter time. Derfor tænker vi, at det kunne være en god idé netop at give dig selv muligheden for at afspille egen musik.

Enheden skaber sammenhæng mellem din iPhone og din bils højttalere, hvilket betyder, at du nu kan lytte til din egen musik og ikke er underlagt radioens DJ’s præferencer. Du kan placere bluetooth enheden, hvor du har lyst, hvilket i sagens natur er med til at opkvalificere dens brugervenlighed. Med den nyeste bluetooth teknologi er der også en høj grad af reduktion af baggrundsstøj, og det er dejligt, når du bruger enheden til håndfri opkald. 

Pas på din iPhone og iPad - også i bilen

Nu er det jo særdeles velkendt, at både en iPhone og en iPad er nogle dyre enheder, som de fleste mennesker ikke har råd til at skifte ud efter forgodtbefindende. Derfor bør du også bruge tid og ikke mindst penge på at sørge for at beskytte din iPhone og din iPad - også når du kører bil. Måske undrer du dig over, at en biltur kan udgøre en risiko for dine enheder, men du skal huske på, at du eksempelvis kan komme ud i situationer, hvor du er nødt til at bremse hårdt op eller på anden vis lave en uvant manøvre.

Vi har for eksempel en sort antislip måtte, som er designet på sådan en måde, at den kan holde fast på din iPhone, uanset hvor meget det hælder. Den kan faktisk holde en iPhone fast på en lodret mur. Det er bestemt ikke fordi, vi opfordrer dig til at sætte din iPhone fast på et vindue, men du kan være sikker på, at den har kraft til at holde til en del. Så hvis du gerne vil have en måtte, som ligger fast og kan holde din iPhone fast, kast da et blik på denne model.

Nu kan det også være, at du bare helt grundlæggende har brug for et cover til din iPhone, så du ikke risikerer, at iPhonen tager skade, mens du kører. Og hvis du virkelig kunne tænke dig en gadget, som er meget cool, skulle du tage at se på denne vare fra BASEUS. Det er noget så smart som et cover, der på samme tid kan levere strøm til din iPhone. Så mens du beskytter din iPhone mod knubs, kan du også tilføre den strøm. En perfekt lille fin gadget, som både passer på din iPhone og samtidig har en fed funktion.

I det hele taget gælder det, at du skal passe på din iPhone og din iPad, når du kører bil. Det er altid en god idé at sørge for, at dine enheder ikke har mulighed for at rutche rundt, og du bør se til, at både iPad og iPhone sidder forsvarligt fast, hvis du skal bruge dem til fremvisning af underholdning til børnene på bagsædet. Nok er det smart med al den nye teknologi, men det gør bestemt ingenting, at du forsøger at være en smule forudseende og først og fremmest tænker på dine passagerers og din egen sikkerhed. 

Og pas på dig selv - kør sikkert 

Vi har været en smule inde på det i ovenstående afsnit. Nemlig din egen sikkerhed. En af de største trusler mod sikkerheden i bilen, hvis vi taler om iPhone eller iPad, er folks lidt vaklende holdning til at tale i telefon, mens de kører bil. Men ikke blot er det beviseligt særdeles farligt både at tale håndholdt i telefon, skrive sms’er eller foretage sig andet på sin smartphone, mens du kører bil - det er også ulovligt, og der uddeles dagligt mange store bøder netop på baggrund af den overtrædelse af færdselsloven.

Så når du gerne vil passe på dine passagerer og dig selv, bør du undersøge, hvordan du kan bibeholde noget af den funktionalitet, som du ønsker at gøre brug af i bilen, uden at du på samme tid skal gå på kompromis med sikkerheden. Her hos Mackabler.dk elsker vi iPhones og iPads, men vi går også særdeles meget op i at se til, at du kan anvende disse enheder på sikker vis.

En Baseus intelligent biloplader med bluetooth er med sit design og brugervenlige funktioner en gadget, som tilbyder dig varierende ydelser. For det første er det en klassisk oplader til din iPhone eller din iPad. Den skal tilsluttes via bluetooth, og når du får et opkald i bilen, kan du blot tage høretelefonen af opladeren og sætte den i øret, og derefter er du klar til at snakke i telefon. Det betyder, at du kan tale uden at skulle bruge dine hænder til at holde telefonen med. På den måde øges sikkerheden, og du overtræder heller ikke færdselsloven.

En af de meget anvendelige features ved en iPhone er den indbyggede GPS, som på fineste vis kan hjælpe dig med at finde rundt i landet. Det er heldigvis slut med at sidde og rode med store landkort og forsøge at afgøre, hvor du befinder dig. Her har smartphonen i sandhed revolutioneret markedet. Men du skal stadig huske på, at det ikke er en god ide at sidde og rode med din iPhone, mens du kører, så det kan absolut være smart, hvis du anskaffer dig en smart holder til din iPhone. Med sådan en kan du placere din telefon, så du stadig har udsyn til den - men på en sådan måde, at din opmærksomhed ikke fjernes fra din primære opgave. Nemlig at køre bil.

Se denne BASEUS Gravity holder, der er som skabt til formålet. Det er en meget holdbar og vældig fint designet holder, som er med til at sørge for, at du ikke behøver at bekymre dig om, hvorvidt den bliver siddende fast. Sæt den blot fast på bilens luftindtag, og med det samme kan du med ro i maven køre bil, se på GPS’en og besvare opkald på den sikre håndfri facon.

GADGETS TIL DEN LANGE VEJ
Skal du af sted til familiebesøg i Jylland, eller pendler du måske til arbejde og bruger derfor meget tid i din bil dagligt? Gør turen lettere med tilbehør til dine Apple-enheder! Her på siden har vi nogle brugbare gadgets i form af glimrende bil-tilbehør til iPhone og iPad.

Er der børn på bagsædet, der ikke kan holde koncentrationen? Med en iPad Bil-holder bliver din iPad sat op som en skærm og børnene kan uden besvær se noget spændende på Netflix eller HBO. Der er intet som en biltur, hvor de små er underholdt og stille! Men bruger du den meget er der stor sandsynlighed for, den løber tør halvvejs over Storebælt, og så er der støj igen. Derfor bør du være forberedt med det rette bil-tilbehør til din iPad! En biloplader er lige det, du har brug for, og vi har to forskellige typer her hos Mackabler - en standard Biloplader og en Sandberg iPad/iPhone Biloplader. Begge har to USB-porte, så du kan lade din iPhone samme tid med din iPad. Super smart!

Et rigtigt godt stykke bil-tilbehør er Cara Håndfri Bluetooth til bil. Hvis bilen ikke har Bluetooth i sig selv, så kan du med denne gadget få det! Bare forbind Cara-adapteren med bilen via AUX-indgangen med det mini jack-stik der følger med ved køb af den. Så kan du via Bluetooth afspille musik fra din iPhone på bilens højttalere, eller have håndfri telefonsamtaler på vej til arbejdet. Batteriet er endda genopladeligt - det bliver ikke lettere. Til dette formål så anbefaler vi også en Bilholder til luftudtaget, til din iPhone 4., 5. eller 6. generation. Så sidder den perfekt både til de håndfri telefonsamtaler og i tilfælde af, den skal agere GPS. Dét er brugbart iPhone og iPad bil-tilbehør!